En af Referencelaboratoriets vigtigste opgaver er at gennemføre præstationsprøvninger blandt de danske laboratorier. Formålet med præstationsprøvninger er at teste og sikre, at danske akkrediterede laboratorier generelt set kan præstere ensartede måleresultater med miljøstyrelsens anbefalede metoder.
Akkrediterede laboratorier skal deltage i præstationsprøvninger og de skal redegøre for deres præstation over for DANAK.
På luftemissionsområdet har der traditionelt set stort set ikke været udbudt præstationsprøvninger, der omfatter prøvetagning, som kan være den betydeligste fejlkilde ved luftemissionsmålinger. På analysesiden (analyse af opsamlede prøver) har der været et større udbud, som sjældent har været rettet direkte mod opsamlede luftemissionsprøver og oftere har været rettet mod opsamlede arbejdsmiljøprøver i luft eller prøver i andre matricer.
Referencelaboratoriets følgegruppe har derfor vurderet, at det er vigtigt, at der regelmæssigt gennemføres præstationsprøvninger i Danmark, som rettes mod prøvetagning i luftemission.
I praksis har vi i Danmark mulighed for at gennemføre præstationsprøvninger på partikelfri gasser op til ca. 20°C og knap 100 % RH i en prøvestand, hvor der kan skabes en kendt koncentration af fx. organiske opløsningsmidler. I røggasser (med partikler og høj temperatur og højt vandindhold) er der ingen prøvestand i Nordeuropa og alle præstationsprøvninger gennemføres derfor i udvalgte skorstene med mulighed for op til 6 laboratorier, der måler samtidig. En sådan præstationsprøvning er svær at tolke bagefter, da den sande værdi ikke er kendt, og da det kan være meget vanskeligt at vurdere om det er i analysen eller i prøvetagningen at en evt. fejl ligger. Ikke desto mindre giver denne type præstationsprøvninger megen værdifuld information til både miljømyndigheder, industrien, DANAK og de involverede laboratorier:
- Præsterer danske laboratorier generelt tilfredsstillende?
- Hvilke områder er det nødvendigt at sætte ind på, evt. ved opfølgende præstationsprøvninger for samme parameter
- Øget fokus på det enkelte laboratoriums præstation og deltagelse i en præstationsprøvning vil med stor sandsynlighed øge kvaliteten i det generelle prøvningsarbejde
- Øget fokus på usikkerhedsbudgetter, og laboratoriernes måde at opgive usikkerheder på ensrettes
- DANAK får et yderligere værktøj til at bedømme det enkelte laboratoriums præstation
- Industrien får mulighed for at vurdere kvaliteten af målearbejdet i Danmark
- Laboratorierne får indbyrdes mulighed for at mødes en gang om året og kan i den forbindelse lære af hinanden og udvide deres netværk.
Brugeroplevet usikkerhed
Referencelaboratoriet har udført en analyse af hvordan laboratorierne præsterer i forhold til deres egen angivelse af usikkerhed. Analysen er udført for samtlige relevante præstationsprøvninger udført i Referencelaboratoriet. Analysen giver laboratorierne et værktøj til at vurdere deres egen usikkerhed, og evt til at ændre usikkerhedsangivelsen i laboratoriernes akkrediterede metodeliste. Analysen kan ses i kap. 7 i Rapport 54, som også kan ses under Rapporter.
Hvad betyder præstationsprøvning, ringtest, interkalibrering mv.?
Der har været spørgsmål om, hvorvidt og i givet fald hvordan der skelnes mellem præstationsprøvning og ringtest. Begrebet interkalibrering er også anvendt. Hidtil er begreberne til en vis grad anvendt i flæng, men Referencelaboratoriet vil gerne bidrage til, at der fremover anvendes éntydige begreber. Betydningen af begreberne ses nedenfor.
Præstationsprøvning
Præstationsprøvning udføres specifikt for at teste laboratoriers evne til at foretage udvalgte målinger/prøvninger, dvs. for at sikre kvaliteten i deres arbejde. Se mere herom på DANAK.
Den engelske betegnelse for præstationsprøvning er proficiency test.
Ringtest
En ringtest udføres af flere laboratorier, der udfører den samme analyse på de samme prøver. Formålet kan være at opnå større sikkerhed for værdien af en given parameter og at bestemme variationen i bestemmelsen af denne værdi. Formålet kan også være at teste, hvordan det enkelte laboratorium ligger i sammenligning med de øvrige – især i forhold til gennemsnitsværdien for samtlige udførte målinger.
Ringtest kan således godt anvendes som synonym for præstationsprøvning.
Interkalibrering
Interkalibrering indebærer, at man justerer f.eks. metoder eller instrumenter således, at måleværdier og andre data fra forskellige steder bliver sammenlignelige. Specielt i forbindelse med Vanddirektivet betyder interkalibrering, at man skal have et system til at kontrollere, at alle lande mener det samme, når man kommunikerer, og at man er enige om, hvad ”god status” er for miljøet. Der skal opbygges et netværk af interkalibreringsstationer for f.eks. vand, hvor landene betragter vandet som værende på grænsen mellem høj og god status, hhv. mellem god og dårlig status. Formålet er altså at muliggøre sammenligninger landene imellem og, at man mener det samme, når man taler om godt og dårligt vand.
Interkalibrering har altså ikke noget at gøre med kontrol af laboratoriers samtidige måling af samme prøver og er derfor ikke sammenligneligt med præstationsprøvning.
På engelsk anvendes begrebet ringtest med samme betydning som på dansk. Man bruger imidlertid også det mere præcise ”inter-lab comparison” som er delt op i ”inter-lab calibration” og ”inter-lab validation”. Inter-lab beskriver selve samarbejdet mellem laboratorier. “Calibration” anvendes, når der refereres til en kendt standard, mens “validation” anvendes ved validering af et antal resultater, uanset om der er en standard eller ej.
Et andet engelsk udtryk er blevet brugt i forbindelse med målinger på flere laboratorier: Round Robin. Af den direkte oversættelse i Gyldendals røde ordbog ses, at det betyder ”brev (, bønskrift, protestskrivelse) hvor underskrivernes navn står i en kreds (for at skjule hvem der har underskrevet først)”. Det har sit historiske udspring fra det franske ord “ruban” , som betyder bånd. Når bønder i Frankrig i det 17. og 18. århundrede ville klage til kongen gennem en protestskrivelse, var den normale reaktion fra kongen at henrette de to-tre øverste på underskriftslisten. Forståeligt nok ville ingen have deres navn øverst. For at stoppe den tilfældige hævn blev navnene skrevet i en lukket cirkel i bunden af papiret (som på et bånd). Derved stod ingen øverst.
Begrebet er også anvendt i forbindelse med turneringer, og Round Robin betyder, at alle kæmper mod alle.
Der er således ingen sammenhæng til laboratoriers målinger på samme prøver, og begrebet bør ikke anvendes med mindre det, som så mange andre begreber, er blevet en naturligt integreret misforståelse i sproget.
Referencelaboratoriets anbefaling
Reference Laboratoriet foreslår, at ordet ”præstationsprøvning” skal anvendes, når laboratorier mødes for at demonstrere deres formåen. Ved sådanne møder dokumenteres, at laboratorierne kan få sammenlignelige resultater inden for en vis variationsbredde, som er acceptabel i henhold til gældende standarder for området. Tilsvarende anbefaler vi, at der på engelsk benyttes begrebet proficiency test.
Oversigt over gennemførte præstationsprøvninger i Referencelaboratoriet
| Titel | Årstal | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller | 1998 | Omfatter kun oplukning og analyse af filtre med ”sand værdi” |
| Præstationsprøvning – UHC og VOC | 2004 | Prøvetagning og analyse i teststand med ”sande værdier” |
| Præstationsprøvning – “Støv i lave niveauer, O2, CO2 og H2O” | 2005 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning – NOx, CO, UHC og O2 i strømmende gas | 2006 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning – NOx, CO, O2, H2O, HCl, HF, SO2 og volumenstrøm i strømmende gas | 2006 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt. Testen suppleret med udleverede absorptionsvæsker til analyse med ”sand værdi” for HCL, HF og SO2 |
| Præstationsprøvning – partikler, CO, metaller og Hg | 2007 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt. Testen suppleret med udleverede absorptionsvæsker til analyse med ”sand værdi” for metaller og Hg |
| Præstationsprøvning – NH3 i strømmende gas – Målestedets egnethed og gassens homogenitet | 2008
(udført i 2009) | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt. Testen suppleret med udleverede absorptionsvæsker til analyse med ”sand værdi” for NH3. Øvelse i test af målested og homogenitetstest efter DS/EN 15259 |
| Præstationsprøvning – Gasmotorer (NOX, CO, UHC og O2 i strømmende gas) | 2009 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt |
| Vurdering af to metoder til lugtanalyse – med særligt fokus på præstationsprøvning | 2009 | Analyse af industriprøver udtaget af Referencelaboratoriet samt n-butanolprøver med kendt indhold. |
| Præstationsprøvning – QAL2-beregning for NOX, SO2 og partikler | 2010 | Beregningsopgave med fiktive tal fra et kulfyret kraftværk. Beregning af QAL2 kalibreringsfunktion, gyldigt kalibreingsinterval samt variabilitetstest. |
| Præstationsprøvning – Lugt i strømmende gas. | 2010 | Udtagning og analyse af lugtprøver i fugtige afkast samt analyse af udleverede prøver med kendt indhold af n-butanol og H2S. |
| Præstationsprøvning – flow/hastighed | 2012 | Hastighedsmåling i vindtunnel. Sand værdi ukendt. Beregningsopgave QAL2 for flow. |
| Præstationsprøvning – NOX, CO og O2 i strømmende gas | 2013 | Målinger på gasmotor i henhold til gasmotorbekendtgørelsen. |
| Præstationsprøvning – NH3 og HCl i strømmende gas | 2014 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning for totalstøv og PM10 (partikler < 10 µm) med fokus på semivolatiles. Målingen omfatter standard parametre med monitor (O2, CO2, CO, NOX og vand) | 2015 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning for TVOC (MEL-07) og opløsningsmidler (MEL-17) | 2017 | Prøvetagning og analyse i skorsten. ”Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning for NH3, HCl, CO, NOX og O2 | 2018 | Prøvetagning og analyse i skorsten. “Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning for formaldehyd, NH3 og SO2 | 2018 | Prøvetagning og analyse i skorsten. “Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning for CO, NOX og dioxin | 2019 | Prøvetagning og analyse i skorsten. “Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning for CO, NOX, Hg, Partikler, H2O, O2, CO2 og N2O. Herunder bla. test af FTIR (MEL-26) overfor referencemetoder. | 2021 | Prøvetagning og analyse i skorsten. “Sand værdi” ukendt |
| Præstationsprøvning for lugt og volumenstrøm | 2022 | Prøvetagning og analyse i skorsten. “Sand værdi” ukendt |
| Beregningsøvelse QAL2 og AST | 2022 | Beregningsøvelse |
| Præstationsprøvning 2023, mikroforureninger, NOX, CO, COX, SO2, O2, N2O og HCl | 2023 | Prøvetagning og analyse i skorsten. "Sand værdi" ukendt |
| Præstationsprøvning 2024, Prøvning for fenol, formaldehyd, ammoniak, TVOC og lattergas | 2024 | Prøvetagning og analyse i skorsten. "Sand værdi" ukendt |
| Præstationsprøvning 2025, HF, HCl og SO2. | 2025 | Prøvetagning og analyse i skorsten. "Sand værdi" ukendt |
Resultatet af Referencelaboratoriets præstationsprøvninger præsenteres i anonymiserede rapporter, som er tilgængelige under “Rapporter”.
Næste udbudte præstationsprøvning bliver:
| Titel | Årstal | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Partikler, metaller og Hg efter MEL-02, MEL-08a og MEL-08b. | 2026 | Uge 12, 18/3, vært: Nordjyllandsværket |